Historien om Forstbotanisk Have

Forstbotanisk Have er en sjælden perle med sit helt eget præg – hverken skov, park eller have. I slutningen af 1700-tallet vågnede interessen for fremmede træarter, og man begyndt at dyrke dem, såvel i herregårdshaverne som i skovene. Studiet af fremmede træarter og deres mulighed som skovtræer blev et vigtigt led i uddannelsen af forstkandidater. Forstbotanisk Haves eksistens i dag skyldes, at det i 1832 blev besluttet at flytte skovbrugsundervisningen fra Forstinstituttet i Kiel til Københavns Universitet, og i 1838 at etablere en forstbotanisk have i Charlottenlund til støtte for undervisningen. Forsthaven er Danmarks ældste arboret. I 1863 overgik plantebestanden og den daglige drift og vedligeholdelse til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
I hhv. 1895 og 1924 eksproprierer Statsbanerne i alt knap en fjerdedel af havens område mod vest (‘DSB-grunden’) til brug for en udvidelse af jernbaneterrænet ved Charlottenlund. Der blev ikke ydet erstatning for den afståede jord; men ifølge den daværende lovgivning, skulle DSB levere grunden tilbage efter endt brug. I 1960’erne ændredes ekspropriationslovgivningen med tilbagevirkende kraft, således at indløsningsretten blev ophævet. Ekspropriationerne medførte pladsmangel i Forstbotanisk Have og nødvendiggjorde oprettelsen af Arboretet i Hørsholm 1936-37. Herefter fik Forstbotanisk Have i Charlottenlund og Arboretet i Hørsholm fælles ledelse, med Forsthaven som en selvstændig afdeling under Landbohøjskolen. Det nye arboret forrykkede alligevel stille og roligt Forsthavens status, idet den videnskabelige interesse gradvist samlede sig om Arboretet i Hørsholm, så Forsthaven langsomt begyndte at sygne hen. Den blev vedligeholdt gartnerisk; men den løbende foryngelse ophørte, da der efterhånden skete mindre og mindre hugst og nyplantning. Disse forhold var gældende frem til 2007, hvor Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Københavns Universitet fusionerede. Året efter opgav Københavns Universitet forpagtningen af Forstbotanisk Have og gav arealet tilbage til Skov- og Naturstyrelsen. Da pasningen af haven havde været noget ekstensiveret i mange år, var behovet for udtynding og oprydning udtalt allerede fra overtagelsen. Skov- og Naturstyrelsen foretog derfor i 2012 en engangsindsats med fokus på udtynding oprydning for dels at forbedre de tilbageværende træers og buskes sundhed og vitalitet, dels for at forbedre skovgæsternes oplevelsesmuligheder i området. Efterfølgende har der kun været foretaget sporadisk, skovmæssig rydning.
De mange års manglende gartnerisk vedligeholdelse har sat deres spor og givet stedet en karakter af blanding af natur og kultur, der endnu balancerer på den charmerende side af forfaldet og med fine muligheder for, gennem en udviklingsplan, at skabe et smukt og velfungerende område til stor glæde for de besøgende.
Man kan læse meget mere om Forstbotanisk Have i Dendrologisk Forening Årsskrift Bind 5 fra 1982: