Starten


Charlottenlund Skov blev anlagt af Christian IV i 1622 som Kongens Dyrehave med sin karakteristiske kvadratiske form.


I slutningen af 1700-tallet vågnede interessen for fremmede træarter, og man begyndte at dyrke dem i såvel herregårdshaver som i skove.

Studiet af fremmede træarter og deres mulighed som skovtræer blev et vigtig led i de forststuderendes uddannelse, og i 1799 etableredes under Christian VII Kongeriget Danmark-Norges første aboret omtrent dér, hvor Skovriderkroen befinder sig i dag.


Langt de fleste forstkandidater blev dog dengang uddannet i Kiel i Hertugdømmet Holsten, men i 1832 besluttede Frederik VI at flytte skovbrugs-undervisningen frauniversitetet i Kiel i til Københavns Universitet, og i 1838 anlagdes Forstbotanisk Have dér, hvor den findes i dag mellem Bregnegårdsvej og jernbaneterrænet.


Ved flere ekspropriationer mellem 1872 og 1924 måtte Forsthaven afgive cirka ¼ af sit areal mod vest til DSB, som havde behov for arealet til en godslæsseplads i forbindelse med udbygning af jernbanenettet nordpå - et område der i dag er matrikuleret som 125g Ordrup.


Kilde: Dansk Dendrologisk Årsskrift 1982, Bind V, 1982


Kort fra Johan Langes plantefortegnelse, 1871

Kort med matrikelgrænser (røde) og skovbyggelinjer (grønne).

Kilde: Danmarks Miljøportal, 2025

Haven overgår til Naturstyrelsen

Frem til 2008 var Forsthaven i Charlottenlund og Arboretet i Hørsholm administreret af Landbohøjskolen. Herefter opgav Landbohøjskolen (nu Københavns Universitet) Forsthaven i Charlottenlund og koncentrerede forskningen i afdelingen i Hørsholm. Forsthaven overgik til Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) og dermed ophørte dens status som videnskabelig forsthave.

Samtidigt startede et gradvist forfald af en enestående samling af træer og buske fra hele verden.

I 2013 blev foreningen Forstbotanisk Haves Venner stiftet for

at sikre et minimum af vedligeholdelse af Haven, så den kunne vedblive med at være en forsthave.

Byggeplaner

I 2016 fik offentligheden kendskab til planer om at opføre et blandet byggeri af almene boligblokke og private rækkehuse på DSB-arealet matr.nr. 125g Ordrup, som nu ikke længere tjente jernbanemæssige formål.

Byggeplanerne forudsatte vedtagelsen af en lokalplan samt reduktion af skovbyggelinjen på arealet. I oktober 2019 meddelte Miljøstyrelsen imidlertid ved en sindetskrivelse, at den ikke var sindet at reducere skovbyggelinjen, og

Gentofte Kommune opgav herefter byggeplanen, hvorved handlen mellem DSB og byggeselskabet bortfaldt.

I november 2019 besluttede Gentofte Kommunalbestyrelse så at tage Miljøstyrelsens afgørelse til efterretning, og et lokalplanforslag blev

derfor ikke sendt i høring.

Civilsamfundets indsats

De omtalte byggeplaner for DSB-grunden, havde medført vedvarende

indsigelser fra borgere i og udenfor lokalområdet - bl.a. i form af mere end

16.000 skriftlige protester. Derudover frarådede adskillige organisationer og

eksperter i skriftlige indsigelser bebyggelsen på grund af områdets helt unikke natur og store diversitet med forekomst af sjældne planter og dyr.

Efter byggeplanernes bortfald tilsluttede repræsentanter

for Borgergruppen sig Foreningen Forstbotanisk Haves Venner for som en formaliseret forening at arbejde videre med sagen og søge om

fondsmidler til;

  • at få genoprettet den nødlidende, historiske Forstbotaniske Have
  • ·at få tilbageført den eksproprierede del af til den nuværende Forsthave

Foreningen fik i slutningen af 2020 tilsagn om økonomisk

støtte fra Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond til at få udarbejdet en

samlet genopretningsplan for Forsthaven.

Gentofte Kommune overtager Forsthaven


I 2021 indgik Foreningen en partnerskabsaftale med Gentofte

Kommune om driften af Forsthaven. Ifølge aftalen påtager Kommunen sig, efter aftale med Naturstyrelsen, den løbende drift og vedligeholdelse af Forsthaven bistået af Foreningen ved frivillig indsats.

Endelig i slutningen af 2023 indgik Gentofte Kommune en

aftale med staten (Naturstyrelsen) om overtagelse af ejendomsretten til

Forsthaven.