Planteskilte
En stor del af træerne og buskene i Forstbotanisk Have er udstyret med et skilt med oplysninger om planten.
Skiltene er af varierende kvalitet og er ved at blive udskiftet med standardiserede grønne aluminiumsskilte af samme udformning, som anvendes i Arboretet i Hørsholm.
Nedenfor er en forklaring til oplysningerne på skiltene. På den ene side står det videnskabelige navn, hvilket gør den entydig og international. På den anden side står det dansk navn.

I midten:
Plantens slægts- og artsnavn, og hvor den stammer fra
Øv. v. hj.:
Plantefamilie
Øv. h. hj.:
Registreringsnummer
Ne. v. hj.:
Kode, der angiver om planten er vildtindsamlet (W), er opformeret fra en vildt indsamlet plante (Z) eller er en kulturplante (G). Ukendt er angivet med U eller tomt felt
Ne. mf.:
Opformeringsmetode
Kønnet formering: Seed (frø)
Ukønnet, dvs. vegetativ formering: Cutting (stikling), Graft (podning), Layering (nedkrogning), Sucker (udløber).
Ukendt formeringsmetode er angivet med U eller tomt felt
Ne. h. hj.:
Plantens position i et internt koordinatnet for Haven

Det danske artsnavn (hvis der findes et)
Dansk familienavn
Naturlig udbredelse
Plantens alder (opformerings- eller planteår).